Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Senare germanska myther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle sibyllinske orakler; det er muligt, at han har havt
for sig oraklerne forenede til én samling ligesom i de endnu
bevarede håndskrifter. Disse vidnesbyrd godtgjöre altså, at de
sibyllinske orakler ved midten af 6te århundrede var
almindelig bekjendte og udbredte i mange afskrifter i den græske
verden[1]. Vel hundrede år senere, på en tid, da der i östen
bevislig endnu fandtes flere — ingen kan sige, hvor mange —
håndskrifter af disse digte, levede i et kloster nær ved Neapel
abbed Hadrian, Africaner af födsel, en mand der flittig havde
studeret de hellige skrifter, og som var övet i klosterlige og
kirkelige discipliner samt udmærket dygtig både i det græske
og i det latinske sprog. Samtidig levede i Rom munken
Theodor, födt år 602 i det berömte lærdomssæde Tarsus i
Cilicia, en geistlig, der ligeledes var vel hjemme både i den
hellige og i den profane litteratur, både i græsk og latin.
Disse mænd var altså fra Africa og Lille-Asien, netop de egne,
hvor de sibyllinske orakler var blevne til og hvor de havde
været mest bekjendte. Der föreligger os intet vidnesbyrd om,
at Hadrian og Theodor har kjendt noget til oraklerne. Men
at så har været tilfældet, tör efter de foran sammenstillede
oplysninger siges at være i höi grad sandsynligt. Henimod
670 sendtes Theodor og Hadrian af pave Vitalian til England,
hvor den förstnævnte blev erkebiskop af Canterbury. Disse
mænd oprettede i England skoler og samlede om sig mange
disciple, hvem de underviste ikke alene i de hellige skrifter,
men også i kirkelig metrik, astronomi og arithmetik. Fra
deres skole udgik flere mænd, der efter Bedas påstand kjendte
latin og græsk som sit modersmål. Også Irer vise sig i den
fölgende tid påvirkede af den intresse for græsk, som
Theodor og Hadrian vakte. På denne tid stod de geistlige på de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
