Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Sofie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
hun nu og senere bar sine lidelser, har fyldt hans
sjæl med beundring og bortjaget alle tvil.
Et brev til broderen Karl fortjener at meddeles:
„Elysium den 20de nov. 1795.
Hvor nær ofte tabet af vor hele lykke er os,
hvor farlig derfor enhver spekulation om uforstyrret
lykke er, og hvorledes varig ro kun er mulig
derved, at sjælen hæver sig over alle skjæbnens slag
og løsner sig fra alt, som er tilfældighedens magt
undergivet: derom er jeg i disse dage paany bleven
levende overtydet. — I begyndelsen af forrige uge
havde vi gjester her. Vi var meget glade, og jeg
overgav mig siden til den mest sorgløse ro.
Forrige tirsdag var terminen for regnskabsopgjør. Det
var aarsdagen for mit bekjendtskab (den 17de
november 1794). Lørdagen iforvejen gik jeg ved
middagstid rolig hjem; og da Kristian sammen med
kaffen bragte mig den efterretning, at Sofie var syg,
selv da blev jeg ikke videre ængstelig, ilte dog op
paa kontoret og hørte der af fru Just at hofraad
Ebhard von Sondershausen var bleven hentet. Jeg
traadte ind i huset og fandt alt i bevægelse; Ebhard
erklærede hende for farlig syg. Leveren var sterkt
angrebet, de heftigste smerter, fra mandagen af (den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
