Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Sofie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
bort og smiler, som vakl af en drøm, vegterens
sidste raab imøde og venter paa morgenrøden, som
vinker ham til det friske liv i den virkelige
verden. Jo mere ængstende drømmene er, desto
tuer-mere er den forfriskende morgenstund. Jeg ser
hende, mit livs engel, min forevigede Sofie snart,
meget snart igjen
Paaskemorgen feired Friedrich ved sin elskedes
grav. Hans stemning da sees af nogle lidt senere
dagbogsoptegnelser, som toner igjen saavel i
Hym-nerne til natten som i de aandelige sa?ige.
I dagbogen for 13de mai heder det:
„Om aftenen gik jeg til Sofie. Dér var jeg
uudsigelig glad. Øieblikke af begeistring som
lynglimt. Graven blæste jeg bort som støv.
Aarhundreder var som øieblikke; hendes nærhed følte jeg
tydelig; jeg troede stedse, hun vilde træde frem."
I den 3die af Hymnerne til natten heder det:
„ Engang da jeg udgjød bitre taarer, da mit
haab, opløst i smerte, randt bort, og jeg stod
ensom ved den tørre gr av høi.....da kom fra det
fjerne blaa, fra min gamle saligheds bjerge en
dæm-ringsgysen, og med engang sønderreves
fødsels-baandet, lysets lænke.....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
