Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
hans sjæl og løste alle hans bundne evner. Sofies
død blev den store jordrystelse i hans liv;*) den
første, alt beherskende følelse var: uden Sofie er
livet livløst, verden en ørken — der hvor hun nu
er, er hjemmet, did maa sjælen fly.
Ud af denne stemning fremgik Novalis’ 6
Hymner til natten, som først blev offentliggjorte i aaret
1800 i brødrene Schlegels Athenæum, men efter
Tiecks vidnesbyrd for størstedelen digtedes i 1797.**)
Først i ubunden stil, men en prosa, rig paa
billeder, snart dunkle og mystiske, snart klare og
gjennemsigtige, saa i formfuldendte vers udvikles
her den tanke, at herligere end den af solen
over-straalte dag med sin adspredende og forstyrrende
virksomhed er natten, den hellige, stille,
hemmelighedsfulde nat, hvori det indre lys gaar op for sjæ-
*) Et udtryk af Soren Kierkegaard.
**) Dr. Just Ping soger i sit aandfulde skrift over N
o-v a 1 i s at bevise, af Hymnerne til natten er digtede
senere end de aandelige sange, væsentlig af indre grunde.
Det er muligt, lian liar vet: at Hymnerne forst 1800
har faaet sin endelige form ; men tankerne minder for
sterkt om dagbogsoptegnelser fra tiden kort efter
Sofies dod, til at vi kan opgi den almindelige anskuelse,
hvorefter vi i Nathymnerne har Novalis’ forste storre
digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
