Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
rende billeder males den antike verdens livslyst og
glæderige virksomhed i det fulde sollys. 1 udtryk,
der sterkt minder om Schillers lovprisning af den
lyse hellenerverden i digtet Di* Götter Griechenlands
skildres slegtens lykkelige barndomstid, da fantasien
levendegjorde alnaturen, og dødstanken mildt skøves
tilside ved hjælp af billedet: ynglingen med den
ned-advendte fakkel. Men modsat Schiller, som synes
at mene, at dette i længden strækker til, betoner
Novalis sterkt, at den lyse grækerverden netop her
havde sin letsaarlige Achilleshæl ; dødstanken lod sig
ikke jage paa dør — den kom der som
kommandantens støtte eller som Bancos aand og forstyrred
det lystige gjestebud ! Mere og mere trykkende laa
dødsbaandet over den gamle verden: for hedningerne
havde dødsnatten ingen søde hemmeligheder, kun
rædsler.
Fantasien gav tabt, kunsten døde, og den blinde
skjæbne laa knugende over en aandsforladt,
prosaisk siegt. Guderne var som slumret ind i den mørke
nat. Alen netop af nattens skjød skulde herligere
skikkelser fremgaa: han, den anede, den længe
savnede, traadte frem i østerland, „i det foragtede,
for tidlig modne, for ungdommens salige uskyld
trodsig fremmedblevne folk aabenbart sig med al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
