Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Naar jeg ham kun eier,
Alt kan mistet være,
Ved min v andring stav jeg følger
Trofast kun min herre,
Lad saa alle andre
Brede, lyse, fulde veie vandre.
Naar jeg ham kun eier,
Slumrer glad jeg ind;
Evig da hans hjertes varme
Liflig kvæge vil mit sind,
Den som fint og stille
Alt vil gjennemtrænge og formilde.
Hvor jeg ham kun eier,
Er mit fædreland;
Og da falder alle gaver
Som en arv udi min haand;
Længst bortkomne venner
Nu i hans disciple jeg gjenkjender.
Han har selv følt, hvad det vil si at være
ensom, uden forstaaelse, naget af tvil; derfor har han
dyb medlidenhed med dem, som endnu famler i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
