Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Med graad jeg falder i kans arme;
Jeg og som du tilmode var,
Dog lccgt jeg blev for sorg og harme,
Véd nu, hvem evig hvile har.
Dig maa som mig et væsen trøste,
Som elskt? dybt og led og døde,
Som selv for dem, der mest ham saared,
Gik døden frydefuld imøde.
Han døde — dog du kan hver dag
Hans kjærlighed, ham selv fornemme
Og ka?i med ømme favnetag
Ham ved dit hjerte trøstet gjemme.
Med ham nyt liv vil indgydt blive,
Nyt blod i dine døde ben,
Vil du ham kun dit hjerte give,
Saa er hans hjerte dit igjen.
Hvad du har mistet, har han fundet,
Hos ham du, hvad du elskte, finder,
Og evig blir med dig forbundet,
Hvad dig gjengives af hans hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
