Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Smerten gjør Friedrich von Hardenberg til digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
dig bedstefar, kunde ikke mætte en naadehungrig
sjæl, ei heller tilfredsstille et dybere filosofisk og
poetisk gemyt. „I ham er, lever og røres vi" —
dette apostoliske ord blev det tændende ved
overgangen fra det 18de til det 19de aarh. Gud i
naturen, livgivende, virkende, formende, overalt
lovgivende: det er en tanke, som kan tænde lys, som
kan varme og begeistre. Tanken stemmer med det
nye testamentes fremstilling af Gud i verden, Gud i
naturen; men det nye testamente skjelner dog
mellem Guds personlige indgriben i menneskeslegten
og hans panenteistiske virksomhed i naturen. Ikke
saa de romantiske filosofer og digtere: fra Spinoza
havde Goethe faaet lys, Spinoza havde befrugtet
hans digtning og naturvidenskabelige studier.
Kjendte vi ingen anden aandelig sang af
Novalis end denne:
Wo bleibst du, Trost der ganzen Well
... da vilde han staa som en panteistisk digter lig
Goethe: thi her tales om pintse i naturen, om den
livgivende aand i stjernen og stenen og blomsten.
Det er vistnok fra denne sang Øhlenschlæger
først har faaet ideen til sin herlige digtcyklus:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
