Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Den romantiske skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Det eiendommelige aandsliv, som
repræsenteredes af Schlegelerne, Schelling, Tieck og Novalis,
skulde snart ogsaa befrugte den danske literatur
gjennem nordmanden Henrik Steffens, som i 1798
kom til Jena, dragen af Schellings skrift Ideen zu
einer Philosophie der Natur. En modtageligere
aand end Steffens gaves ikke, snart stod han
jevnbyrdig ved Schellings og Schegels side; i 1801 kunde
han udgive sit naturfilosofiske skrift Beiträge zur
inneren Naturgeschichte der Erde, dediceret til
Goethe. 1802 besøgte Steffens Kjøbenhavn for
„som en ny Ansgar at omvende de danske
hedninger til det nye evangelium" (øhlenschläger).
Idet Tieck gav sin ved denne tid udgivne bog
navnet Romantische Dichtungen, var et navn fundet,
som kunde være vennernes symbol og feltraab.
Navnet tog han for at vise sit aandsslegtskab med
middelalderens romanske digtere. Renæssansens digtere
blev ogsaa flittig studeret, foruden Dante og Tasso
blev ogsaa Cervantes og Shakespeare vennernes
forbilleder.
Hvad vilde den romantiske skole?
I modsætning til det lSde aarh.s flade, tørre
rationalisme med sine stadige stikord: moral, nytte,
oplysning stilled vennerne i Jena kunsten, specielt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
