Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Naturvidenskab og romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
eget indre. Som Schelling søgte ban i naturen
efter den indre kraft, den dybe sammenhæng,
naturens urgrund. Denne maatte være i harmoni med
menneskets aand: det var et fællestræk for alle
romantikerne at søge noget for alt del eksisterende
fælles, aanden i naturen, enheden, ligesom de ogsaa
slog sammen filosofi, religion og kunst til en stor
totalanskuelse. Det er det fælles sværmeri, den
skjønne drøm, som fryded dem alle. Novalis ikke
mindst.
Men om naturvidenskaben gav dem dette
resultat, ja, det var et stort spørgsmaal; det var vei
snarere saa, at de lagde sine tanker, sine ønsker,
sine drømme ind i naturen. Vist er det, at de troed
at finde dem stadfæstede ved at læse i naturens
store bog. Stor var deres glæde, naar naturen
minded dem om deres egne tanker. De fatted
naturen symbolsk, saa i den en mystisk billedskrift,
som kræved en besiegtet aand for at kunne tolkes.
Dette er Schellings saa meget omstridte intellektuelle
anskuelse, en høiere sans, en særret for genierne.
Livets og naturens forstaaelse var saaledes kun
givet den, som besad poetisk begavelse. At fatte
livet poetisk var for ingen saa fuldt og helt maalet
som for Novalis:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
