Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Was liebt, zusammen sein.
Was hindert, muss entweichen,
Was krumm ist, muss sich gleichen,
Was fern ist, sich erreichen,
Was keimt, das muss gedeiht.
Gieb treulich mir die Hände,
Sei Bruder mir und wende
Den Blick vor deinem Ende
Nicht wieder iveg von mir.
Ein Tempel, wo wir knieen,
Ein Ort wohin zvir ziehen,
Ein Glück, für das wir glühen,
Ein Himmel mir und dir.
Lykkelig de venner, som kan vidne om sit
venskabs grundvold med Novalis:
Et tempel, hvor vi knæler,
En trang, som os besjæler,
En lykke, hvori vi sæV er,
En himmel for mig og dig.
Tieck var paa sin side ikke mindre grebet af
Novalis. Derom vidner den karakterskildring af
ham, som han har givet i biografien, han skrev som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
