Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Med vild begeistring foredrog han mig en kveld sin
mening, at der slet ikke gives noget ondt i verden,
og at alt igjen nærmer sig guldalderen. Aldrig har
jeg seet ungdommens munterhed aabenbare sig
saaledes. Hans følelse har en - eiendommelig kyskhed
ved sig, som er begrundet i hans sjæl, ikke i mangel
paa erfaring. Ti han har allerede været meget med i
selskabslivet (han blir straks kjendt med enhver) et
aar i Jena, hvor han har kjendt de skjønne aander
og filosoferne godt, navnlig Schiller. Dog har han
i Jena ogsaa været en egte student og flere gange
duelleret. Han er meget munter, meget blød og
antager for nærværende enhver form, som blir ham
paatrykt.
Sin aands skjønne freidighed udtrykker han selv
bedst, naar han i et digt siger: Naturen har givet
ham altia at skue venlig mod himlen. Dette digt
er en sonnet, som han har digtet til dig, thi han
sætter stor pris paa dine digte. Den er forresten
digtet allerede for nogle aar siden, og du maa ikke
dømme hans talent efter den. Jeg har gjennemseet
hans verker: det yderst umodne ved sproget og
versbygningcn, stadige streiftog bort fra hovedgjen-
en af repræsentanterne for en kristelig reaktion mod
fornuftreligionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
