Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
standen, udtværen af billeder og overflod paa
halvfærdige billeder, som ved kaos’ overgang til verden
hindrer mig dog ikke i at spore det hos ham, som
kan gjøre den gode, kanske store lyriske digter:
en original og skjøn maade at føie paa og stor
modtagelighed for alle følelsens toner."
Ilte febr. 1792 skriver Fr. Schlegel:
„Jeg ser ham ofte, og der er ingen, som jeg saa
gjerne ser. I begyndelsen var jeg bestemt paa at
drage ham ganske til mig; jeg tænkte da at komme
ham meget nærmere. At beherske ham er vistnok
ikke vanskeligt; men at fængsle hans grænseløse
flygtighed vil engang maaske bli vanskeligt selv for
en kvinde. Dette er en ting af betydning, og da
holder jeg det ogsaa nu for bedst at lade ham
ganske fare; jeg glæder mig over ham —kun
sjelden sætter jeg noget i bevægelse i hans sjæl. Der
kan bli alt af ham — men ogsaa intet . . .
Senere:
„Hardenberg er rask til vildhed, altid fuld af
virksom, rastløs glæde. Jeg har ikke gjenncmlæst
ham. Jeg læser vistnok hurtig, men ikke alle bøger."
Senere udtaler Friedrich Schlegel sig mere
koldt og kritisk om Hardenberg; han forstod ikke
vennens religiøse udvikling. Han spotter over hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
