Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Novalis, skildret af sine venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
menneske, som jeg længtes sterkere efter at lære
personlig at kjende. Jeg traf ham først hos Fr.
Schlegel. Hans ydre minded ved det første indtryk
om hine fromme kristne, som optræder paa en
enkel og tarvelig maade. Hans dragt styrked dette
første indtryk; thi den var meget tarvelig og lod
ingen ane hans adelige byrd. Han var høi og slank;
en hektisk konstitution gav sig kun altfor tydelig
til-kjende. Hans ansigt foresvæver mig dunkelfarvet,
brunet. Hans fine læber, som stundom smilte ironisk,
men ialmindelighed alvorsfuldt, viste den største
mildhed og venlighed. Men frem for alt laa der i
hans dybe øine en ætherisk glød.
Han var heltud digter. Hele tilværelsen
opløste sig for ham i en dyb mythus. Skikkelser var
for ham bevægelige som ord, og den sanselige
virkelighed skued snart mere dunkelt, snart mere
klart frem af den mystiske verden, hvori han levede.
Man kan ikke kalde ham en mystiker i ordets
egentlige betydning; thi disse søgte bag den sanselighed,
hvori de følte sig fangne, en dybere hemmelighed,
hvori deres frihed og aandelige virkelighed ligger skjult.
For ham var denne hemmelighedsfulde verden hans
oprindelige hjem; ud fra det skued han ind i den
sanselige verden og dens forhold. Den oprindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
