Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
det trofaste, varme, smertebevægede Hjerte har
født ham Eros, hvorimod Fabel, Eros’ melkesøster,
er datter af den forføreriske Ginnistan, Fantasien,
maanens datter. Ved siden af disse skikkelser
forekommer som husalterets vogterinde den
guddommelige Visdom: Fabel kalder sig dennes, Sophias
guddatter.
Fiendtlige magter vinder overhaand i huset.
Medens Eros sammen med Fabel gaar paa reiser,
indvikler Skriveren hustyendet i en sammensvergelse:
prosaens aand, den indskrænkede, forstandskolde
oplysnings aand synes at triumfere over de ædlere
aander: far og mor bindes, alteret falder i ruiner.
Til al lykke er Fabel, poesien, undkommen. Hun
naar først til det ondes rige, hvor de dødbringende
Pareer (skjæbnegudinderne) bor. Men hende formaar
det onde ikke at skade; hun ødelægger det, idet
hun nemlig gir de uhyggelige kvinder i Tarantlernes,
lidenskabernes vold. Nu er tiden og
forgjængelig-heden ophævede: „hørret er udspundet, det livløse
er atter uden sjæl; det levende vil herske og danne
og bruge det livløse."
Ogsaa moderens flammedød, hvorover Skriveren
glæder sig, blir til gavn for den nye verden.
I det flammende baal gaar den nærværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
