Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
ning, ikke mindst hos dens hovedrepræsentanter, en
Tieck, en Novalis, fremstiller netop længslen efter
den blaa blomst som det første og det sidste i livet,
saa den blir en al livskraft fortærende sjælesygdom;
det sugende savn — et udtryk, som ofte
forekommer hos den danske digter Goldschmidt, er
udtrykket, hvormed den romantiske livsanskuelse blir
karakteriseret og dømt. Den romantiske digtning kan
ikke frikjendes for ofte at have gjort sig skyldig i
denne ensidighed; der maatte da ogsaa komme et
atterslag, et sterkt krav paa virkelighed i poesien
istedetfor drømme, arbeide for uvirksom længsel,
udadvendt samfundsarbeide for den stadige
selvbetragtning.
Og vor tid har da ogsaa havt nok af
sam-fundsarbeidere at opvise paa alle livsomraader: læger
for slegtens sygdomme byr sig frem i tusindvis.
Over dette omslag skal vi ikke klage, nei glæde
os over alt det liv, det har medført; men protesteres
skal der mod realisternes nye ensidighed, mod
deres krav paa at repræsentere den ene saliggjørende
poesi.
Her skal bestemt hævdes et: baade — ogr
ikke et: enten — eller, baade menneskets og
digterens ret og pligt til at arbeide paa sin personlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
