Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
udvikling, til at udvikle sit indre menneske ved
betragtning og ben — og paa den anden side deres
ret og pligt til at være med i arbeidet udadtil for
slegtens udvikling og fremadskriden.
Indad og udad maa bevægelsen gaa som
vekslingen mellem udvidelse og sammentrækning i den
fysiske verden.
Som Hartvig Lassen har paavist i en fortrinlig
sammenligning mellem Welhavens og Wergelands
digterpersonligheder*) svinger den aandelige
virksomhed i almindelighed mellem disse to poler, og
vi trænger stadig til repræsentanter for begge
livsanskuelser. Den enkelte digter kan gjerne være
ensidig, ja, der er med sandhed sagt, at uden
ensidighed havde han ikke lidenskab, ikke styrke
nok til at indhamre sine tanker i sit folk; som
digter kan han være det, men som menneske bør han
ligesaavel som vi andre stræbe efter at udvikle sig
slig, at begge sider af aandslivet hos ham kommer
til sin ret.
Novalis gir os netop en sjæls indre historie,
en sjæls selvudvikling gjennem mangehaande ydre
oplevelser i Heinrich von Ofterdingen.
*) I Pauss ofr Lassens læsebog, 3die dels 3die
afdeling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
