Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Heinrich sidder ikke og venter med hænderne i
skjødet paa, at idealet skal tilfalde ham, som orangerne
faldt ned i Aladdins turban; han reiser, studerer
naturen og historien, og menneskene først og sidst; han
lærer livet at kjende for at forstaa det og saaledes
igjen bli en lærer for sine brødre. Med sin mor
drager han i følge med en del kjøbmænd til den
travle rigsstad Augsburg, til sin bedstefar Schwaning-,
underveis kommer historien ham imøde i en
gammel eneboers, naturen i en bergmands skikkelse,
ligesom de sagn og eventyr, hvormed veien
forkortes, handler om poesiens væsen og værd
(Arions-sagnet gjengives bl. a., et af romantikernes
yndlingsmotiver, behandlet saavel af Friedrich som
Wilhelm Schlegel, i dansk literatur af P. L. Møller.)
Paa en ridderborg kommer han korstogene nærmere
og faar i en fangen muhamedansk kvinde Suleima
et glimt af orienten. Disse forskjellige
personligheder karakteriseres gjennem fine lyriske digte, som
hører til det bedste i Ofterdingen. Endelig naar
de reisende Augsburg, netop som den gamle
Schwa-ning holder fest. Her møder Heinrich den
navnkundige digter Klingsohr fra Ungarn, i hvis
personlighed og tale vi tydelig gjenkjender Goethe.
Trods sin antagonisme mod denne digter og spe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
