Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
cielt hans roman Wilhelm Meister gir Novalis ham
dog her sin varme hyldest. Klingsohr er den
overlegne, verdenserfarne digter, som kan gi Heinrich
frugtbare vink, retledning for en kommende
digtervirksomhed. Klarhed og ro præger hans
digter-fysiognomi, vidt forskjellig fra den gjærende,
famlende, higende digterynglings. Men Klingsohr har
mer end sin poetiske genius, han har en datter,
Mathilde. Overfor hende blir Heinrich tilmode som
i drømmen ved synet af den blaa blomst. De to er
skabt for hinanden, og pakten sluttes ligesaa hurtig
som mellem Friedrich og Sofie von Kühn. Alt er
sol og sommer — da svinder bråt den skjønne
drøm: Mathilde drukner i en rivende strøm.
I 2den del af fortællingen, som kun er et
brudstykke, finder vi helten som pilgrim i dyb sorg
vandrende bort fra Augsburg. I et afsides liggende
kloster, hvis munke danner en slags aandekoloni,
„prester til vedligeholdelse af den hellige ild i unge
sjæle", finder han sig selv som afdød; han
gjen-nemlever de stemninger, som før havde fundet sit
udtryk i Hymnerne til natten. Fra de døde dukker
han atter op til livet.
Et syn bringer ham nu usigelig trøst: han ser
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
