Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Heinrich von Ofterdingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
den forklarede, han hører hendes røst, og hun
forjætter ham erstatning for den tabte:
„Græm dig ikke, jeg er hos dig, du vil endnu
en stund bli paa jorden; men den unge pige vil
trøste dig, indtil du ogsaa dør og gaar ind til
vor glæde/ Denne nye skikkelse Cyane (navnet
minder om den blaa blomst) er ogsaa en
aabenbaring af idealet.
Ogsaa dette træk viser, at vi i fortællingen har
en selvbekjendelse fra forfatterens side: han har
indvævet sin egen livsførelse i sin helts historie.
Efter Tiecks meddelelse var det digterens plan,
som døden hindred ham i at fuldføre, at lade
helten foretage en reise til Italien, til Grækenland, til
Orienten, og tilbage til keiser Friedrich 2.s hof og
veddekampen paa Wartburg, Saaledes skulde han
gjennemleve dybere, rigere end i 1ste del natur, liv,
død, krig, slegtens barndom i østerland, historien og
poesien. Hjemad gaar veien, hjemad til det
hinsidige fædreland — men dette falder sammen med
gemyttets indadvendte liv: indad gaar veien. Hele
livets maal er den stille betragtnings verden, hin
aandens uforstyrrede verden, som Paludan-Muller
har skildret os i Tithon, som Beatrice har ført
Dante til i det vidunderlige digts slutning, hvor kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
