Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Eftermæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
nenheii’), og I skal bekjende, at naar filosoferne blir
religiøse og søger Gud som Spinoza og kunstnerne
fromme og elsker Kristus som Novalis, da vil den
store opstandelsesfest kunne feires for begge
verdener."
Novalis — Spinoza! En forunderlig
sammenstilling! Og Spinoza, panteisten, fremstillet som
mønster for tænkere, der søger Gud — vi steiler . . .
mindes saa, at Schleiermacher selv var panteistisk
i sin tænkning, Novalis ogsaa paa denne afvei,
men redded sig ud og fandt frem til den personlige,
i sin menighed levende Kristus.
Ser vi nærmere paa den aandelige udvikling i
vort aarhundrede, saa lærer vi at forstaa en tale
som Schleiermachers, forstaa kristnes sympathi for
Spinoza. Denne tænkers indflydelse skulde nemlig
bli af betydning for kirkens brud med rationalismen.
Mange, der efter indre kamp, tvil og gjæring omsider
naaed frem til fuld positiv kristentro, gjennemgik
et stadium paa livsveien, da Spinoza var et stort
lys for dem. Mange blev hos ham og kom aldrig
videre.
Rationalisternes gud var som ovenfor sagt den
store verdensbygmester, der tilfreds med sit verk
hviler i uforstyrret, ophøiet ro, fjernt fra vore låve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
