Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FUKLOSFTEREITERATUREN:
En tille, nøgen Celle, hvor Dagen dæmpet siver
ind gennem de grønne Rudecirkler. Hele Bohavet er
et Bord med sit Bogbrædt, et Krucifiks med sin Bedepult,
en umagelig Træstol og en Sovebriks. Herinde tegner
en flittig Haand sine snirklede Ziffre henad Pergamentets
Blade, — og Tiden skrider ensformig forbi, kun nu og
da kalder Klosterklokken til Refektoriet eller Kapellet.
Her leves Middelalderens stærkeste Aandsliv; den
Literatur, . der skrives, er "Krøniker: og Legender
Krøniker som Otto Morenas, Rauls, Franciskaneren
Salimbenes: fra Parma, eller i Jacopo da Viraggios
»gyldne Legender« — alle fra det 12te—13de Aarhun-
drede og skrevne paa Latin, — maaler man Kulturstanden
i de italienske Klostre under Middelalderen.
Gennem det tykke, uklare Rudeglar ses Verden
derudenfor kun utydelig — i et sørgmodigt Skær: halvt
søvnigt, halvt fantastisk. De tilspigrede Vinduer aabnes
aldrig for den friske Luft. Man har haft nok af Livet
derude, :<— det, man er tyet ind+ fra, Endnu har
Munken i Blodet Sindsrystelserne ude fra »det stærke
Vald. Vedel: Dante. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
