Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 KLOSTERLITERATUREN.
sine Forældres eneste Barn, skænket dem i deres Alderdom
efter lange Bønner. Greben af religiøs Trang drager
han uden at lade dem noget vide fra dem og gør sig
til Tiggermunk. De gamle fortvivle, Moderen reder
Leje paa Gulvet og vaager i Graad. Faderen sender sine
Tjenere ud til alle Verdenskanter for at lede efter
Sønnen; de træffe ham i Munkekutte, men kende ham
ikke og give ham Almisse, og han giver sig ikke til-
kende. Tjenerne vende hjem med uforrettet Sag, og
Alexius’ Brud vier sig til enlig Stand. Efter lange Aar
kommer han hjem, men ukendt af alle, og han beder
Faderen om at maatte bo hos ham; Faderen tager imod
Munken af Kærlighed til sin Søn, for at andre skal
skal gøre det samme mod ham ude i det fremmede.
Og saaledes. lever Alexius 17. Aar i sine Forældres’ Hus,
ser deres Sorg og hører deres Klage og giver sig ikke til-
kende. Før sin Død skriver han alt op paa en Tavle,
og da Faderen bagefter faar den at læse, falder han
først som livløs om og river siden i sine Klæder og
sit Haar: »Ak! min Søn, hvorfor har du bedrøvet mig
saaledes og gennem saa mange Aar voldet mig Smerte
og Jammer.… Ve mig. Elendige!’-at jeg skal se min
Alderdoms Støtte ligge paa Baare uden at kunne tale
til mig.« Ogsaa hans Brud kommer til og klager sig.
Men da Moderen hører derom, styrter hun frem »som
en Løvinde, der bryder ud af Nættet«, sønderriver Klæ-
derne og løfter Øjnene mod Himlen, og da Menneske-
massen spærrer for den helliges Lig, raaber hun:
»Lad mig komme til, Folk! at jeg kan se min Søn, at
jeg. kan "se min Sjæls: Trøst, han, der: har diet mit
Bryst.« Og da hun falder ned foran Liget, udraaber
hun: »Ve mig! du mine Øjnes Lys! hvorfor gjorde du
dette og handlede saa grusomt mod os? Du saae din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
