Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LATINSKE AAND. 35
det gejstlige Hierarkis Trinordning. De store Førere ere
Paver som Gregor den store, Gregor den 7de, Innocens den
3dje og Bonifazius den 8de — alle fuldblods Italienere og
politiske Genier af Art og Rang med de gamle romerske.
— Ved Siden af det haandfast-praktiske er den latinske
Raceaand det retliniet-rationelle. Den er Logik, Mathe-
matik, Jura. - Bearbejdet i denne Aand bliver Evangeliet til
et System af Dogmer, som den uspekulative, men dialek-
tiske latinske Aand kan tumle med, og til en juridisk
Verdensforfatning, som formummede Advokate og Dok-
torer kunne fortolke paa Romerkirkens Synoder. Før
deres Omvendelse var jo de fleste af de store romerske
Kirkefædre Jurister og Advokater, og hele deres Sprog
vedbliver at være juridisk, og deres Forsvar for Kristen-
dommen er ofte ligefrem iklædt Form af en Advokats
Indlæg. Tertullian er den, som først arbejder den kriste-
lige Dogmatik ind i den romerske Privatrets hele Skema.
Gregor den store og Gregor den 7de ere de juridisk op-
dragne Paver, der fuldende Dogmernes juridiske Iklæd-
ning. Og saaledes lykkedes det virkelig at gøre Kristen-
dommen om i Lov og Dom, Løn og Straf, Rettigheder
og Erstatning, med Procedure, Advokater og Benaadnings-
system. — Ogsaa verdslig Jurisdiktion tilranede Romer-
kirken sig; ved Siden af Justinians Corpus juris sattes
Corpus juris canonici, og Pavehoffet blev efterhaanden
helt til »den hellige Curie«, hvor al Verdens Retsspørgs-
maal forelagdes Kirkens højeste Jurister til Afgørelse.
I den rationelle, retliniede Handlen kulminerer den
praktiske og retliniede Romeraand. Derpaa beroede
Romernes moralske og fysiske Verdensherredømme. Man
husker Virgils stolte og selverkendende Ord (Æneid. VI)
om Romerfolkets Mission: Grækerne skal overgaa dem
i skønne Kunster, i Veltalenhed, i Videnskab. »Men
2%
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
