- Project Runeberg -  Dante. En studie /
51

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ITALIENSK LITERATURS BARNDOM. ST

Ridderne sloges som Slagsbrødre, fyldte sig med Mad
og Drikke og favnede den første, den bedste Pige.
»Kærligheden er en ydmyg, tilbedende Dyrkelse af
Damen, den fremstiller sig som en Tjenen og Lyden,
ligesom Vasallens Forhold til sin Lensherre. Damen
staar, smykket med alle Dyder og Ynder, højt over
Elskeren, der bedende om Naade bøjer sig for hende:
han er uværdig til at tjene hende, men ædel Kærlighed
udjævner alle Forskelle; Damen er grusom og lader
ham smægte forgæves, saa at hans Lidelser føre ham
til Døden; dog tør han ikke høre op, thi fra Kærlig-
heden udspringer alt værdifuldt og dygtigt; han maa
holde ud, og lider og dør han, da er det ham til
Berømmelse og Ære, fordi det sker for den Herligste«
(Gaspary). Man ser, der er ingen stærk, naturlig Følelse,
heller ingen dybe Tanker i hele denne Fiktion, men
der opelskes og kultiveres i denne Provencelyrik megen
Finfølelse, megen elskværdig Ridderlighed og en sindrig
Opfindsomhed og Subtilitet i Tankelegen. »Ussel og
uden Værd er den, som ikke elsker« og omvendt »den
som ikke er en ædel og fin Sjæl, kender ikke Elskov«
— det er Dogmerne. Eller: »Kærligheden maa være
frygtsom, ellers er den ikke ægte, og den maa være
skjult, ellers taber den sit Trylleri.« Kærlighedens Væsen
debatteres spidsfindig i Versduetter.

I Virkeligheden bliver nu hele denne fine, franske
Leg af Tanker og Følelser stereotyp og kluntet hos
Sicilianerne. Kun hvor naturlig syditaliensk Elskov
bryder igennem med Toner fra Folkesangen, faar Tonen
naiv Ømhed og Sødme. Da er der aaben Sanselighed
og forførerisk Smiger i Elskerens Tale, og hun staar
koket og stolt og lader sig tigge; eller det traditionelle
Forhold vendes om, og det er Kvinden, som erklærer

=

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free