Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ITALIENSK LITERATURS BARNDOM, 57
florentinske Pastoreller endelig er det Borgermanden, som
træt af Byforretningerne søger ud i den frie Natur
til muntert, Landliv (Carducci). Ude i Mark og Skov
møder han en Bondepige, der trækker Roer op, og giver
sig i Snak med hende, eller et Par muntre Piger, som
han beder vise sig paa rette Vej, og Balladerne ende
med skalkagtigt at antyde, hvordan Æventyret ender.
Men ved Siden heraf spirer der frem en særlig
toskansk Sentents- og Læredigtning, som meget nøje
udtrykker baade Folkenaturen og den borgerlige Kultur.
Toskana har altid været Møntningsstedet for de fleste af
de Livserfaringens Pengestykker, der i Form af Tanke-
og Ordsprog gaa fra Haand til Haand i det italienske
Folk. Toskanerens Intelligens og Interesse er helt
rettet paa at forstaa og leve Livet, og Levevisdom synes
ham medfødt. Han har et Ordsprog: »den véd nok,
som véd at leve«, Ikke videre lyrisk, end mindre
fantastisk — som Syditalieneren — bestemmer og
vurderer han de faktiske Forhold med et ganske eget
sikkert og ædrueligt Blik, og han tager Livet med en
vis gammelklog Positivitet som det er og regner pro-
saisk dermed.
Vi har fra det 13de Aarhundrede flere toskanske Over-
sættelser af-den Samling latinske Tankesprog, der under
Navn af »Catos Bog« nød megen Anseelse i Middel-
alderen. I de troskyldig folkelige Oversættelser falder det
ret i Øje, hvorledes det er ganske samme Aand og
Livsmoral, der taler i de gamle latinske og i de senere
toskanske Leveregler. Man forstaar, at det skulde blive
Florentinerne, der kom til at tage Arven op efter
Romernes Kultur og bygge moderne Statsmandskunst
og Historieskrivning videre op paa samme praktiske og
positive Grund, hvorpaa Romerne havde grundlagt dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
