- Project Runeberg -  Dante. En studie /
79

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VITA NUOVA. 79

trøstet hende i Sorgen, og Digteren holder dem an og
udspørger dem, og de fortæller om hendes Klager. Han
bliver selv syg og ligger og tænker paa, at ogsaa den
hulde Beatrice en Dag maa dø, og bevæget af Bedrøvelse
herover falder han i en Art Feberfantasi, hvori sælsomme
Jærtegn forkynder ham, at den skønne Kvinde er død,
og Engle føre ham til hendes Leje. Han vaagner op i
Graad, og Plejerskerne, der stod om Sengen, troede, han
græd over sin egen Sygdom. Kort efter dør imidlertid
virkelig Beatrice; Tiden. angives til 1290: Han falder
hen i Sorg og vækker alles Medfølelse ved sine Klage-
digte. En Dag ser han en skøn Kvinde staa i et Vindu
og betragte ham med megen Medynk, og hendes ømme
Deltagelse giver ham. kun end mer Lyst til at græde.
Siden søgte han ofte Trøst hos den medlidende Skønne,
og det vises nu fint, hvordan han efterhaanden bliver
betænkelig ved de ny Følelser, hun vækker hos ham,
og bebrejder sig dem som en Utroskab mod Beatrice.
Efterhaanden sejrer da ogsaa Erindringen om denne
igen, og Slutningskapitlet fortæller om et vidunderligt
Syn, Dante har haft, hvorefter han har besluttet ikke at
synge mer om Beatrice, før han kan prise hende vær-
digere. Og nu gaar al hans Id ud paa at forberede sig
til engang at sige det om hende, som der aldrig før er
sagt om nogen Kvinde — et Løfte, Dante fuldelig har
indløst i »den guddommelige Komedie«.

Dette er Hovedtrækkene i den lille Digtning. Ved
første Øjekast synes den simpelthen en nydelig lille
Elskovshistorie, fortalt oprigtig og enfoldig; nærmere
beset møder man midt i de smaa Genrebilleder, midt i
den naive Lyrik uafladelig Udtryk og Udtalelser, der er
som hemmelige Tapetdøre og give os Færten af, at der
overalt stikker en dybere Mening bagved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free