Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANTE SOM POPULÆRFILOSOF.
Dante bryder nu med hele Laugsaanden. Det er
ikke længer moralske Sententssamlinger eller vidunderlige
Rejseberettelser, som dem, man før bød Hoben, nej!
det er en moderne Publicist og Folkeopdrager, der
skriver et Oplysningsværk, og han skriver med det
ledende Forsæt, at fremsætte og udtrykke alt i det klareste,
simpleste og almenforstaaeligste Sprog.
Det Gæstebud, han byder til, er nu heller ikke
nogen strengt systematisk Videnskabelighed. De egent-
lige Retter skulde efter Bestemmelsen være 14 Sange, og
Brødet til hver »Ret« skulde være en vidtløftig Kom-
mentar; kun tre af disse sidste blev færdige, men der
haves nogle flere Sange. Disse ere dels begejstrede Lov-
sange til Filosofien, som han efter Beatrices Død vier al
sin Sjæl; dels er det belærende og moraliserende Digte.
De er imidlertid blot Udgangspunkt og Anledning; det
er de vidtløftige Videreudførelser i Prosa, som udgør
Bogens egentlige Indhold. Hele Gangen i Bogen bliver
derved saa temmelig tilfældig og udvendig; idet Linie
for Linie følges i det kommenterede Digt, bevæger man
sig gennem Ideforbindelser og Apropos fra et Spørgs-
maal over i et helt andet: En Linie som den, at Solen
paa sin Gang om Jorden ingen større Skønhed har set
end den Tilbedte (Filosofien), giver Anledning til en
Digression om Solens formentlige Omdrejning om
Jorden; et Udsagn af Kejser Fredrik den 2den, som Dante
tillader sig at bestride, giver først Anledning til en lang
Undersøgelse af Kejsermagtens Autoritet, og den tilfældige
Nævnelse af Ordet »Udødelighed« fører til en Udredning
af Grundene, der tale for Tro paa Udødelighed. Det
hele er nærmest som en Art aandrig og belærende
Causeri, hvori Florentineren med sin Lyst til at ræsonnere
og diskutere giver sig i Lag med ethvert Æmne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
