Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANTE SOM POPULÆRFILOSOF. IIS
ogsaa Athandlingen »om .Folkesproget« med barnagtig,
men rørende Subtilitet, hvad det første Ord, Mennesket
har udtalt i Paradis, vel har været. »Det synes menings-
løst og oprørende for Fornuften, om Mennesket skulde
have nævnet nogetsomhelst før Guds Navn, ham, af hvem
han var skabt. Og ligesom efter Syndefaldet alle Menne-
skers første Ord er et »Ak!«, saaledes bør det før Faldet
have været et Glædesraab, og hvilket er vel større end
Raabet: Gud?« Og saaledes udspekuleres ogsaa, til hvem
og hvor Mennesket først talte. Af denne Art Finesser
er »Komedien«, naar man ser nøje til, ligesaa fuld som
Klostrenes Breviarier eller den gothiske Arkitektur og
Billedkunst.
4de Bog af »Gæstebudet« giver en hel Morallære
i Anledning af en Yttring af Kejser Frederik den 2den
om, at Adel og Ædelhed beror paa gammel nedarvet
Rigdom. I Modsætning hertil udvikler Dante, hvad der
i hver Livsalder kræves til nobiltå og gentilezza. I Op-
væksten (til 25 Aar) udfordres særlig Lydighed, Lær-
villighed, Høflighed og Undseelse. I Manddommen (til
40 Aar) kræves Egenskaber som Besindighed, Kækhed,
Loyalitet, Kærlighed til Forældre og Børn; karakteristisk
nok nævnes ikke Hustruen. Alderdommen endelig bør
være klog, retfærdig, gavmild og velvillig, »glad ved at
sige og høre godt om andre og at gavne og leve for andre.«
— Qg i de følgende Bøger skulde der — efter de til Ind-
ledning bestemte Canzoner at dømme — være udviklet,
hvad der krævedes til at være »leggiadro« (høvisk), hvor-
ledes Kvindens Skønhed kun bør forenes med Mandens
Retsind o. I. Med harmfuld Foragt ser Digteren her
ned paa Verden, hvor Lavhed og Usselhed (viltå) regerer,
men skildrer den ædelsindede og fornemme, som ikke
agter Mængdens Ros og Dadel, men endog regner sig
gx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
