- Project Runeberg -  Dante. En studie /
122

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 DANTES POLITISKE LIV.

Adel, der med Ringeagt og Nag saae paa den ny
Borgeradel, der havde fortrængt den.

Saaledes stod Partierne, da Dante traadte ind i det
politiske Liv. Af en gammel fornem Slægt, der ikke
havde drevet noget Haandværk, var han ifølge For-
fatningen af 1283 egentlig udelukket fra det politiske
Liv, hvortil ingen Adelige, men kun de, der vare ind-
skrevne i et af Haandværkslaugene (artes), havde Ad-
gang; han lod sig derfor indskrive i Apothekernes
Laug. Og efter at være benyttet i nogle Gesandtskaber
for Republiken blev han Aar 1300 af sit Laug valgt
til en af de 12 Priorer, der indehavde Stadens øverste
Myndighed.

Dante blev de Hvides Mand. Hans Familie havde
staaet udenfor den ny, rige Borgerstand og med gammel-
dags Foragt set paa Penge- og Grosserer-Adlen. Skønt
guelfisk havde den ikke hørt til »il popolo grasso«. Dante
er desuden den loyale Borger, som kæmper for Forfat-
ningen mod de overmodige store, der vil bryde Skrankerne
ned, ligesaavel som mod den tøjlesløse Pøbel, der vil rive
Standsøordenen omkuld. Han er den gode, retsindige
Borger, der holder paa det bestaaende og elsker Freden.

Som saadan optraadte han, sammen med sine
Kolleger, under sin Styrelse besindig, men energisk
mod de hovne Fredsforstyrrere, skønt han havde baade
Venner og Slægt mellem dem. Og da Paven, Bonifa-
zius den 8de, vilde indblande sig til Gunst for de guelfisk
sindede Sorte, hævdede Dante, i Spidsen for de Hvide,
meget kækt og myndigt Republikens Uafhængighed.
Næste Aar, da Pavens Holdning blev end mere aggresiv,
og Carl af Valois allerede var indkaldt af ham for at
sætte de Sortes og Pavens Herredømme igennem i
Florens, valgtes derfor ogsaa Dante mellem de Gesand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free