Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANTES POLITISKE, LIV. 151
sjælden stifte nye Forbindelser, hvor han kom; Livet,
Menneskene, selv Sproget — alt var helt forskelligt for
hver By, og alle viste sig afvisende og mistroiske
overfor andre end deres egne. Endelig betød Lands-
forvisning det samme som Fattigdom og Retsløshed.
Den landflygtige mistede alt sit Eje, og for den frem-
mede galdt ingen Loves Beskyttelse. Den stolte Dante
var henvist til Fremmedes Naade og Fremmedes Brød.
Og særlig for Borgeren af en italiensk Stad var
Landflygtighed en Ulykke, som ingen andré paa den
Tid ret kunde forstaa. I de fri italienske Stæder levede en
intensiv og eksklusiv Borgeraand, medens i det øvrige
Europa endnu ingen Art Fædrelandsfølelse var dukket
op under Lensvæsenets Former. Det var gammel ro-
mersk Samfundsaand, som havde holdt sig med gamle kom-
munale Former og Skikke; og ide evige Tilværelseskampe
mellem Stæderne i Nord- og Mellemitalien og mod
Fyrster og Kejsere udvikledes — som Krønikerne véd
mange Eksempler paa — det stærkeste Sammenhold, det
dybeste Fædrelandssind hos Borgerne. Alles Vel var
hver enkelts Vel: Byens Handelsinteresser forfægtedes
mod Nabobyernes; en Fremmed fik sjælden Ret mod
en Borger; og at forvises fra Byen var værre end Død.
Munken Salimbene (13de Aarh.) saae i sin Fødeby Parma
en dér bosat Modeneser ride gennem Gaderne og hul-
kende bede Parmenserne at hjælpe hans betrængte
Landsmænd. »Parmensere,« blev han ved at raabe, »kom
og hjælp Eders Brødre.« »Da jeg saae og hørte ham,
begyndte jeg at holde af ham, fordi han forblev sine
Landsmænd saa trofast, og under Lyden af hans Raab
bevægedes jeg indtil Taarer af Medfølelse.« —
Dante har følt Eksilet som en Skam, som en oprø-
rende Skæbnens Uret, i blødere Stunder som et helligt
(Sø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
