- Project Runeberg -  Dante. En studie /
138

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 DANTES POLITISKE LIV.

man ser: netop ridderlige, uborgerlige Dyder. Han
arbejdede sig mer og mer ind i Reaktion mod Tiden,
og hans Krav paa Orden, Autoritet og Klassedeling
havde gjort ham til Kejserdømmets, Feodalismens, hele
den gamle Samfundstilstands Ridder.

Ligesom paa det kirkelige Omraade er da Dante
ogsaa paa det politisk-sociale et Udtryk for sin Samtids
store Reaktion. Thi i Reaktion mod den møderne Aand,
som overalt gør sig gældende, forsøger Middelalderen
ved Slutningen af det gamle og Begyndelsen af det ny
Aarhundrede i en sidste mægtig Kraftanstrængelse at
hævde sig i Virkeligheden. Ligesom vi i Bonifazius saae
den halsstarrige Genvækker af en svunden Tid, saaledes
er i Frankrig Ludvig den hellige den sidste imponerende
Repræsentant for en gravlagt Tid. Han hævdede sin
kongelige Magt og Hellighed med -den sikre Troes Vær-
dighed. Han genvakte Korstogenes længst uddøde Aand
i sine to ulykkelige Korstog. Han er Riddertidens Don
Quichote. I Tydskland vaagner efter lang Tids Søvn
igen Ideen om det romerske Verdenskejserdømme i en
ung Kejser — Henrik den 7de —, og han forlader Land
og Rige for at kæmpe sig sin Arveret tilbage i Italien
og genoprette det faldne Kejserdømme. Men alt strandede
her som paa det kirkelige Omraade. Henrik den 7de
falder efter at have set sit Foretagende strande, og Ludvig
den helliges Sønnesøn Filip den smukke maa allerede
støtte sig til Borgerstanden for at hævde sig overfor
Adelen.

Dantes Kejserdømme er det digteriske Genbilled af
denne sidste middelalderlige Reaktion. Det er polemisk
farvet, stillet op i Opposition til Tiden, efterhaanden
som Dante kom paa Kant med den. Dante er politisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free