- Project Runeberg -  Dante. En studie /
148

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 KOMEDIENS GENESIS.

og Hengivelsesforhold til noget udefra modtaget, det har
nu noget at tro paa og dyrke som Autoritet. Hovedet
bygger, men Hjertet er overbevist om, at det er Guds
Stemme, der taler gennem Fornuften.

Denne Aabenbaring er »den guddommelige Komedie«.
Naar Dante atter og atter kalder Digtet en Vision og
helt igennem fastholder sin Stilling som simpel Beretter af
de Syner, der aabenbaredes ham, da er dette ikke blot
og bart en poetisk Fiktion, men en Selvilludering, der
betegner et Skridt i Menneskeaandens Udviklingshistorie,
og som enhver vil kunne genfinde paa ét Punkt i sin
egen Udvikling. — Hengiven, som »Nyt Liv« lærer os,
at han var, til mystiske Fantasiekstaser og Drømme, har
tydelig nok virkelig en Vision været det første Udgangs-
punkt for hans Digtning. Sidste Afsnit i »Nyt Liv«
lyder saaledes: »Nærved denne Tid aabenbarede sig for
mig et vidunderligt Syn, i hvilket jeg saae Ting, der
gav mig det Forsæt ikke at tale mer om denne Vel-
signede, saalænge til jeg formaaede at gøre det paa en
værdigere Maade. Og at naae dertil, anstrenger jeg mig
af al Evne, som hun visselig véd. Saa at, hvis det er
hans Vilje, ved hvem alle Ting opholdes, at mit Liv
endnu bevares nogle Aar, da haaber jeg at sige det om
hende, som endnu ikke er bleven sagt om nogen
Kvinde.« Hele Dantes religiøse Vækkelse har dernæst
sikkerlig været ledsaget af Visioner og Ekstaser som
dem, hvori baade Klosterbrødre og Lægmænd saa hyppig
henreves i de Tider. Men ud fra disse Udgangspunkter
har saa ogsaa siden hen, i Dantes lange Liv af ensomme
Grublerier, baade hans Spekuleren og Digten, hans
Tænken og Fantaseren faaet Karakteren for ham af indre
Aabenbaringer, og han har følt sig som et Organ, hvori-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free