Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX. HELVEDES FORGAARD.
Dagen hælder, da Dante med sin Skyggefører gaar
til sin lange Vandring; Mørkets Frembrud har borttaget
Byrderne fra alt levende, der er paa Jorden, og kun
han alene (io sol uno) bereder sig til den møjsommelige,
smertefulde Vej, Det er Virgilske Toner disse, Ekko fra
Stedet, hvor Aftenens Fred daler over Naturen og
Menneskene, og ene Karthagos Dronning søvnløs vender
sig paa Lejet”).
Først modtager Helvedporten dem med sin grumme
Indskrift: »Her gaar man ind til Staden fuld af Jammer,
— her gaar man ind til Kvalers Evigheder, — her gaar
man ind blandt de fortabte Slægter. — Retfærdighed
bevæged først min høje — Bygmesters Aand .... Før
mig var ej de skabte Væsners Skare — kun evige, og
jeg skal evig stande, — I, som indtræde, lader Haabet
fare.« Retfærdighedens Urokkelighed og Fordømmelsens
Evighed staar her præntet i Sten. Det er ikke længer
Middelalderfantasiens barnagtige og barbariske Helved-
ideer; som et ophøjet Led i Verdensordenen staar her
Gengældelsens Rige, en ubønhørlig og jernhaard Natur-
1) Æneid. IV, ’s22:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
