- Project Runeberg -  Dante. En studie /
172

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172 HELVEDES FORGAARD.

skønne Følelser. »Elskov, som let hvert ædelt Hjerte
lænker«, er Undskyldningen for ham, Linien: »Elskov,
som vil, at hver elsket skal elske igen«, er hendes. I
Slutningslinien, der indbefatter hele den tragiske Ud-
gang: »Elskov til en og samme Død os førte« bæver
al Kærlighedens Lykke og Sorg. Vor Kærlighed voldte
os Døden, men vi led den sammen — hvad er der mere
at sige?

Da hun har endt, bøjer Dante sit Hoved i Tavshed.
»Hvad tænker Du paa?« spørger Virgil. »Ve mig!
hvormange søde Tanker, megen Længsel — har ført de
to ad disse Smertens Veje« (0 lasso! — quanti dolci
pensier, quanto desio — meno costor al doloroso passo).
Mere simpelt og følte kunde ingen Ord udtrykke den
Interesse, Francescas Tale har vakt høs Tilhørerne.
Saa vender han sig til hende »Francesca« — saa lige-
fremt giver han til Kende, at han har hørt hendes
Historie før og har genkendt hende, og derved bliver
hans Tiltale fortrolig og øm”= "den Kval) Tide ==
af Sorg og Medynk faar mig til at græde. — Men sig
mig, paa de søde Sukkes Tide — hvorved lod Amor
og hvordan det hændes, — at I hinandens sagte Længsler
mærked?« Med sikker Takt - lægger — Dante” straks
Fingeren paa det saare Punkt. Lad være, at Elskov, saa-
ledes som Francesca har betonet, kan opstaa uden Brøde,
hun var jo dog gift, og Tugt og Ære burde binde
begges Tunge. Idet Francesca nu skal forklare og und-
skylde det afgørende Skridt, trænge Minderne fra »de
søde Sukkes Tid« ind paa hende med uendeligt Vemod.
»En større Sorg ej findes — end at erindre lykkelige
Dage — i Vanhelds Stund« lyder hendes Hjertesuk.
»Det véd jo og din Lærer«, tilføjer hun lidt pedantisk,
men ogsaa med indsmigrende Paaberaabelse af Dantes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free