Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KILE SKÆRSIEDEN:
»For over bedre Vande frem at drage — hejser min
Tankebaad nu Sejlets Flige, — de grumme Bølger har
den lagt tilbage.«
Det fer klar Morgen, | da vore” Vandrere "dukke
op ved Skærsildsbjergets Fod paa den ukendte, hav-
dækkede anden Halvklode. Den friske Luft og Himlens
muntre safirblaa henrykte Dantes Blikke, da han steg
ud af Dødsluften, der havde tynget Øje og Aandedræt.
Den skønne Stjerne, »der vinker os til Elskov«, vakte
den østlige Himmel til Smil, medens mod Vest de 4
Stjerner stod og straalede, der ikke før var skuet af et
menneskeligt Øje siden Adams Dage. Og som af Sol-
glans omstraalet af det mystiske Stjernekors stod nu for
dem en gammel Mand med langt hvidt Haar og Skæg,
ærværdig som en Fader. »Hvem er I, der slippe ud af
de evige Fængsler,« spørger han, »er Dybets Love
brudte?« Virgil gør Tegn til Dante om at bøje Knæ
og sænke Øjnene i Ærefrygt. Selv forklarer han deres
Ærinde: Ønsk ham velkommen, han søger Frihed —
etsaa dyrebart Gode, som den ved, der har ofret Livet
for den, saaledes som du ved Utica. Thi det er ingen
anden end Cato, Oldtidens store Selvmorder, Dante har sat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
