- Project Runeberg -  Dante. En studie /
205

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKÆRSILDEN. 205

lægger baade Skolastikerne (Alexander de Hales, Duns
Scotus) og den praktisk-romerske Kristendom mer og
mer Vægten paa de gode Gerninger. I nær Sammen-
hæng med Troen paa disse staar naturligvis Læren om
Skærsilden, der i den hinsidige Verden svarer til den
munkelige Askese her i Livet. Gregor den store, som
helt er udgaaet fra den munkelige Askese, har ogsaa
først af alle Paver dogmatisk sanktioneret — saavel
Bodgørelsens Værdi her i Livet som Skærsilden hin-
sides.

Ligesaa dybt og vidt som Dante har. opfattet
Helvedesideen som den evige Gengældelse, ligesaa alvorlig
har han været gennemtrængt af Middelalderens store
Sonings- og Lutringstanke. Kræver den evige Retfærdig-
hed til Udligning af den krænkede Verdensorden, at
Straffen følger Brøden, lige saa stor og tung som den,
saa har man til Gengæld den Forvisning, ved Anger og
Bod selv at kunne ophæve sin Synd og gøre Retfærdig-
heden Fyldest. De første Trin, der føre op til Skærsilds-
stadens Dørtærskel, er Selverkendelsens: det første, der
gøres nødigt, er, at man ser sig i sin sande, syndige
Skikkelse; det næste er den deraf følgende Sønderknuselse
og" Anger Detstredjer Trin "er endelig" Ofrets. sog
Soningens Trin, og nu staar man ved Tærskelen, hvor
Portens Vogter sidder: en askegraa Skriftefader, der
kræver Syndernes Bekendelse. Men dette paabød St. Peter
ham, langt heller at aabne for en uværdig end stænge
en værdig ude.

Idet den gamle Port knagende lukker sig bag de
to, modtages de fra Soningslandet af Ambrosius’ Takke-
hymne: »Dig love vi, Gud!«, hvormed Sjælene hilse
hver ny Broder. Thi Naadens og Haabets Skær hviler
her over alt. Stod der paa Helvedsporten: »I, som ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free