- Project Runeberg -  Dante. En studie /
213

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKÆRSILDEN. 213

gik jeg og Aanden Side nu om Side«"). Eller hvor de
kommer forbi de misundelige, der staa eller sidde langs
Klippevæggen, med Jerntraade trukne gennem Øjen-
laagene — lignende blinde Tiggere”). Af en egen Fin-
følelse synes det Dante at være en Fornærmelse at gaa
forbi dem og se dem uden selv at ses eller give sig
tilkende. Han føler det derfor hensynsfuldest at tiltale
dem: + Og "med" ”den’ "lykkelige Takt/som ellers: ver
kvindelig Hjertensgodhed egen, véd han straks ved den
første Tiltale at bringe dem Balsam (det er Montégut,
der har paapeget det lille Træk): »Du Folk — begynder
han — som sikkert, løst fra disse Fjelde, :— skal se
det Lys, som kan din Længsel baade.« — Særlig sirligt
og anstandsfuldt er ogsaa deres Møde med Troubadouren
Sordello):—Ensomt; for’sig; ser deen”Skygpe ’staa ved
Vejen, tavs og haanlig stolt, og se langsomt efter de
forbigaaende — »en Løve lig, som hviler paa sit Leje«.
Virgil træder hen til ham at spørge om Vej, men isteden-
for at svare, spørger han dem, hvem de er og hvorfra.

»Mantua« begynder Virgil — men dette Ord er nok
til at bringe »hin i sig selv nedsænkte Aand« tillive.
»O Mantuaner! fra dit Land jeg stammer, — jeg er

Sordel;« da favned de hinanden.« Og Dante tager
Anledning af denne lysende Fædrelandskærlighed til en
Apostrofe mod det oprevne Italien. Saa fortsætter næste
Sang: »Da denne glade Hilsen var gentaget — tre,
fire Gange, tren Sordel tilside — og sagde: Hvo er I?«
Virgil nævner sit Navn, og nu begynder et nyt Udbrud
af Enthousiasme: »Lig den, der ser med ét for sine
Blikke — en Ting, som undrer ham, og end ej nøjet,
— snart troer, det er, snart siger: »det er ikke«, — saa

DRE el 2) KL 730 BY VL 58,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free