- Project Runeberg -  Dante. En studie /
215

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKÆRSILDEN. 215

det Ideal af skøn menneskelig Væren og Laden, som
han opstillede og selv afgav Mønstret for, har dybt
præget italiensk Renæssancekultur, særlig Maleriet:
Angelico da Fiesoles saavelsom Filippo Lippis, Leonardos
som Rafaels. Den »Blomstersamling« af Fortællinger
om Francescos og Brødrenes Liv og af deres Udtalelser,
som under Navnet »Fioretti di san Francesco« blev til
kort efter Dantes Tid, og som blev en af de mest
udbredte Folkebøger i Italien, fremstiller i sine talrige
Anekdoter de samme Slags Prøver paa beleven og
ydmyg og kærlig Omgang med Mennesker, som Dantes
Komedie overalt i dens idealiserede Partier.

En sirlig og kunstig Kultur, saaledes som der
maatte til overfor de vilde Naturinstinkter! Selvpaapassen
er Grundfordring; al frisk Naturlighed og Spontaneitet er
kvalt. »Francesco-Blomsterne« skildre de hellige som
»gamle af Sæder« allerede som Børn, i Modsætning
til deres barnagtige jævnaldrende; saaledes er ogsaa
Dante overalt selvpaapassende, og hvor han ikke i Hid-
sighed eller anden Affekt glemmer sig, er han stadig
afmaalt, bekymret for, hvad der sømmer sig, og skæver
til Læremesteren. Og alle Handlinger er underordnede
en vis ceremoniel Etikette. Han bevæger sig gravitetisk
i sin lange Kutte, Anstanden tillader ham hverken at
løbe eller foretage raske Bevægelser, »der berøver hver
Handling al dens Anstand«"); hans Tale og Adfærd er
stedse fuld af Kruseduller og »Baselemaner«, og overfor
Beatrice og Virgil er han lutter snirklet Skrabud. Han
har Delikatesser, der synes os halvt rørende, halvt
komiske og som minde os om mange smaa devote
Raffinements i Giottos eller Fra Fiesoles religiøse

EP use TID KIT:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free