Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIL-<PARADISET:
Ved Beatrices Haand svæver Dante op mod
Himlene med Øjet fæstet paa Solens Lue. Dette —
lærer hun ham — er Menneskets naturlige Bevægelse: at
flyve op mod sit himmelske Ophav — ligesom det er
Aaens at ile mod Havet. Kun ved Stoffets tunge Mod-
stand holdes man tilbage paa Jorden; befriede derfra
følge de to nu den rette Vej. Men Digteren raader de
svage i Aanden til at holde op her og ej at ledsage dem
videre paa deres Fart: »den Sø, jeg pløjer, blev ej før
besejlet.«
Den Flugt op gennem de salige Himmelsfærer,
som »Paradiset« skildrer, er vel nok det sublimeste og
mest halsbrækkende Æmne, som menneskelig Fantasi
og Kunst har taget under Haand. Helvede var altid et
taknemligere Stof for Poesien. end Paradiset, og denne
Overbyden af Saligheder kræver al den poetiske Opfindsom-
hed og Følelsesfylde, som ene Dante kunde ødsle der-
paa, for ikke at forfejle sin Virkning. — Med sin
kunstneriske Sans har han vidst selv her oppe i Salig-
heden at danne Trinstige, idet de salige fremstilles
fordelte i de ti Himle, ikke — forklarer Beatrice — at
de i Virkeligheden sidde saaledes, thi alle ere i Empyreum
Vald. Vedel: Dante. IS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
