- Project Runeberg -  Dante. En studie /
258

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258 KUNSTEN I KOMEDIEN.

Først og fremmest en indre Selvoverensstemmelse,
som ikke klikker eller skærer paa noget Punkt. I hele
det lange Digt støder ingen Modsigelse, eller gør endog
blot en Forskydning i Linierne os usikre. Vor Fantasi
finder alle Forhold saa klare og faste som Virkelighedens;
Sceneriet, Figurerne, Begivenhederne, ogsaa Personernes
indre Karakteristik — alt er fastholdt og staar saa solidt,
at" det” ikke synes” vævet haf" Tankernes "luftige Stor
men at være Sten og Træ og Kød og Blod. Og alle
Delene passer sammen, dækker og støtter, korrespon-
derer og virker sammen. Digteren beholder alt in
mente, — med Naturens rige Hukommelse —, og han
forsømmer aldrig, hvor det passer, at lade det forud-
gangne eller Omgivelserne gøre sig gældende. Har
Virgil ved en Lejlighed givet Dante en Lærdom, saa
viser Dante senere hen!) i en Samtale med en anden,
at han har profiteret deraf og lader den gaa videre, og
Læreren roser smilende hans lærvillige Hukommelse;
et andet Sted?) har han derimod glemt noget, Lucie
tidligere har forklaret ham, og spørger igen derom;
Beatrice undskylder ham da: »det meget store, han i
Mellemtiden har set, har vidsket det ud af hans Erindring.«
Den Slags Smaatræk stimulere altid Illusionen. Dante
husker paa alt, lader alt virke med, fordi hans Indbild-
ningskraft har alt præsent. Naar Virgil og Dante gaar
langs en Strøm ?), glemmer han ikke, at Vandets Larm
næsten maa overdøve deres Tale; hvor") han først i
Skoven møder Virgil, faar Digteren det lille Træk med, at
den fremmedes Stemme var hæs, som dens, der har
tiet i lange Tider. Ved denne allestedsnærværende
Omtænksomhed véd Dante uafbrudt at bestyrke vort

ln XV, 99; VIL,73. ?)Purg, XXXIII, 12T. 3) Inf. XVI, 92;
AND 62:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free