- Project Runeberg -  Dante. En studie /
271

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KUNSTEN I KOMEDIEN. 271

gyder Dante paany Angst, men da Virgil ser hans blege
Frygt, søger han selv at skjule sin Raadvildhed og tager
sig i Talen, just som han vil udtale sin Tvivl. Men
Dante bemærker, at han saaledes pludselig drejer af fra,
hvad han vilde have sagt, og Virgils Forsøg paa at
skjule sin Ængstelse forøger saaledes kun Dantes. Ved
den Slags dramatisk Artikuleren opliver Dante overalt
Interessen.

Udenfor sit eget Jegs sjælelige Oplevelser har Dante
dernæst i alle de Skikkelser, han træffer, og de Historier,
han faar berettet, saagodtsom omrejst hele Sjælelivets
Verden. Der synes ikke at være de Stier og den Egn
i Menneskehjertet, som han ikke har betraadt. Hele
Menneskeverdenens Mangfoldighed, Uendelighed har faaet
Rum i Digtet. Deraf dets uudtømmelige Rigdom i den
ensformige Ramme: alle Slags Figurer, alle Slags Liden-
skaber, alle Slags Sindsbevægelser. Hvilken. uendelig
Variation f. Eks. i »Helvedsyndernes« Sindelag overfor
de besøgende! Nogle vise Skam og vil ikke lade sig
se, andre er tvære og gider ikke svare, der er stolte og
forhærdede, der er hadske og ondskabsfulde, som glæde
sig ved at spaa Dante ondt, nogle søge Medfølelse,
andre vil forskaanes for hans Ynk. Hver Figur ud-
hæver sig fra de andre. Og med hvor faa, afgørende
Streger formaar ikke Dante at karakterisere Figurerne!
For ikke at tale om de iøjnefaldende, store Eksempler i
hans Digt, med hvilken Rigtighed er Franciskus’ og
Dominikus’ ejendommelig modsvarende Profiler ikke
skizzerede! Og Toneregistret har et Omfang og en
Fylde som hos faa andre Digtere: Dante kan skildre
Glæden, der strømmer over i Sindet og fylder det fra saa
mange Kilder, og Hjertets egen glade Undren over at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free