Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Religion - § 6. Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 6. INDDFXING.
14
k
Dagon, der havde et Tempel i Gåsa 1 og i Asdod 2 ; i den sidste By havde iian et
Tempel og dyrkedes endnu i Makkabæernes Dage 3. — Dagon havde Fiskekrop med
Menneskehoyed og Menneskehænder. — Astoret eller Astarte d: Gudinden for Kjær
lighed havde et berømt Tempel i Askalon 4. Baal-Sebub eller Be’el-Sebub var Ekrons
Gud; til ham vilde Ahasia, Judas Konge (886-885), sende Bud med Spørgsmaal, om
han skulde komme sig af sin Sygdom; Elias gik Sendebudene imøde og bød dem at
vende om5.
2. Den jødiske Religion raadede, rigtignok under stadig Kamp med Afguderiet,
fra 1400 til 70 ef. Kr.
3. Fra 70 til 323 ef. Kr. kjæmpede Kristendommen først med Jødedommen og
efter 135 end mere med græsk-romersk Hedendom om Herredømmet.
Fra 323, da Konstantin blev Enekeiser og hævede Kristendommen til Statsreligion,
vandf denne mere og mere Indgang. Konstantin byggede en pragtfuld Kirke over
Kristi Grav og en anden ved Abrahams formentlige Eg i Mamre Lund, nordenfor
Hebron 6, og hans Moder Keiserinde Helena byggede en Kirke over Kristi Fødselssted
i Betlehem og en anden paa Toppen af Oliebjerget til Minde om Himmelfarten, og
Valfarterne kom i Gang. Jerusalem blev helt igjennem en kristen By. — Hundreder
af Klostre bleve byggede rundt om i Landet, og ringe maatte den By være, som ikke
fik en Kirke og en Bispestol. Saa var Tilstanden 614, da Perserne herjede Landet.
(Se Jerusalem No. 20.2).
Siden 637, da Araberne toge Landet, har Muhammedanismen raadet der, naar und
tages i Halvdelen af Korstogenes Tid; fra 1099 til 1187 vaiede Korsets Fane fra
Jerusalems Kupler og Taarne. Med Akka faldt 1291 den sidste Levning af det kristne
Herredømme, og Muhammedanismen fik mere og mere Overhaand: af 20 Mennesker
ere nu 16—17 Muhammedanere i Kristendommens Moderland 7.
§6. Inddeling.
I Kanaaniternes Dage er der ikke Tale om nogen Inddeling, før Amoriterne havde
taget Landet østenfor Jordan. Da deltes hele Landet i Kana’an, Gilead og Basan.
Da Israeliterne havde taget Landet, deltes det mellem de 12 Stammer, af hvilke
Ruben, Gad og halve Manasse Stamme boede østenfor Jordan.
Efter Salomos Død 980, deltes Landet i to Riger, Juda Rige og Israels Rige. Juda
Rige bestod af to Stammer, Juda og Benjamin. Simeon, som havde faaet Lod i Juda,
1 Dom 16, «.-w. 2 1 Sam. 5, i-* Krøn. IO> lv- ’ x Mak" IO’ 83> "’ 4l * * Sam" 3*’ I<K
Herodot i, loe. 5 2 Kong. 1, 2-6. BSe Mamre Egelund med Abrahams Træ under Hebron. ’Se
Folkemængde § 7. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
