Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 § 10. SOER.
6) Vandstand. Da Søen har flere Tilløb, men intet Udløb, vilde den fyldes, hvis
ikke en ovérordentlig Uddunstning bragte Ligevægt tilveie. I Regntiden, Oktbr.—Mars,
modtager Søen gjennem Regnet og Jordan med de andre Tilløb en større yand
mængde, end den kan uddunste. Følgelig maa Vandet stige. Stigningen er des større,
som Uddunstningen paa den Aarstid er mindre end ellers, fordi Varmen da er mindre.
Da den største Regnmængde falder i Januar og Februar, som desuden ere de koldeste
,Maaneder, naar Søen sin største Høide i Slutningen af Februar. I April falder mindre
Regn, og fra Mai til Udgangen af Septbr. næsten ikke en Draabe; Jordan og de andre
Tilløb minke eller tørke aldeles bort; da desuden Varmen er størst i den regnløse
Tid, uddunster Søen mere Vand, end den modtager, og maa følgelig minke. Den er
paa det Laveste ved Udgangen af August og Begyndelsen af Septbr.
•Forskjellen paa høieste og laveste Vandstand er endnu ikke tilstrækkelig under
søgt. Det sikreste Mærke, man har at slutte af, er Træstammerne, som flere Steder
Ugge oppe paa-Stranden. De ere uden Bark og gjennemtrukne som af Saltlage. Det
er Drivtømmer. I Flomtiden har det revet sig løs fra Jordans Strande og faret ned
over Elven, i hvis Fosse og mange Krumninger det har afskuret Barken, har saa flydt
en Stund om paa Søen og suget dens salte Vand i sig og er drevet op paa Stranden,
hvor det er blevet liggende igjen paa det Tørre, da Vandet faldt. — Drivtømmerets Leie
vidner om, hvor høit Vandet engang har staaet; men, da det kan ligge igjen fra et fore
gaaende Aar, vidner det ikke om høieste Vandstand i et enkelt Aar. — Vandstanden
er ikke ens alle Aar. Der falder nemlig i et Aar mere Regn end i et andet, og
Varmen kan i et Aar ogsaa være større end i et andet. — Af Drivtømmerets Leie
ved Engedi i Mai 1838 sluttede Robinson, at Vandet tidligere paa Aaret havde staaet
I0—15 Fod høiere. Saa mange Fod havde Vandet i det Aar minket allerede i Midten
af Mai o: i Begyndelsen af den varme og regnløse Tid. Af Drivtømmerets Leie ved
den nordre Ende 1858 i Septbr., d: ved Enden af den varme og regnløse Tid, sluttede
Day, at Vandet under Flomtiden i det Aar kun havde staaet 10—12 Fod høiere.
7) Vadested. Seetzen (1807) var den Første, som under sin Reise paa den
østre Side af Søen hørte af Araberne, at et Vadested førte over fra den sydlige Del
af Tungen til den vestre Strand nordenfor Usdums Saltbjerg. — Burckhardt (1812)
hørte en lignende Fortælling. — Irby og Mangles (1818) saa under sin Reise paa den
østre Side en liden Karavane ride over paa sin Vei til Hebron. De kunde skjelne
Dyrene, og, da der var Æsler blandt dem, kunde Dybden ikke være stor. De satte
Længden af Vadestedet til 6,000 Fod. Vandet havde altsaa det Aar veget saa langt
fra begge Strande, at Afstanden mellem Tungen og den vestre Strand ikke udgjorde
Halvdelen af Afstanden under almindelig Vandstand, som paa det smaleste udgjør 6/»
geogr. M. eller 15,000 Fod. — Den Sjeik, som 1838 var Robinsons Fører langs den
vestre Strand, fortalte, at han engang, rimeligvis 1818, havde vadet fra Sydenden til
Tungen, men, lagde han til, siden har Vandet været for dybt. — Lynch, som søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
