Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 § 10. SOER.
Galenus, i andet Aarh. e£ Kr., har gjort opmærksom paa, at Vandet er saltere om
Sommeren end om Vinteren 1. — Søens Vand er saa salt, at almindeligt Salt, som
Denne overordentlige Salthed forklares saa: fra Usdums Bjerg, der bestaar af bare
Salt (§ 8. 2 19) strømme i Regntiden flere Saltbække ned. De fleste øvrige Stoffe,
hvoraf Vandet bestaar, findes paa forskjellige Steder ved Stranden, navnlig i en Mængde
Svovl- og andre mineralske Kilder. — Muligt er det ogsaa, at mineralske af
sættes fra Søens Bund. — Jordan, som andre Elve, indeholder Salt, der, da Søen intet
Udløb har, bliver tilbage, medens det ferske Vand dunster bort under den overordent
lige Hede. Som Virkning af den stærke Uddunstning afsætter Salt sig paa flere
Steder ved Stranden. I Flomtiden gaar Søen over lave, myrlændte Strøg; naar nu
Søen træder tilbage, bliver Vandet igjen i enkelte Damme og Kulper; det dunster bort
under den glødende Sol, og Bunden dækkes med en tyk Saltskorpe. De største Damme
findes ved Birket el-Kalil Va geogr. M. søndenfor Engedi. Indbyggerne i Smaabyerne
søndenfor Jerusalem føre paa Æselryggen Saltet hjem til Husbrug. — Ogsaa fra
Usdums Bjerg hentes Salt til Husbrug.
9) Vandets Vægt. –- Da Vandet indeholder saa mange Salte, er det langt
tungere end Søvand (se Tabellen under Nr. 8) og kan bære Gjenstande, som synke i
det aabne Hav 2. Det første, kjendte Forsøg paa Vandets Bæreevne blev gjort af
Vespasian: han lod Hænderné binde paa Ryggen af Nogle, som ikke kunde svømme,
og kaste ud paa Dybet; de kom hastig op, som drevne af en Vind, og fløde ovenpaa
Vandet3. — Robinson (1838) fortæller: »uagtet jeg før aldrig havde kunnet svømme,
hverken i fersk eller salt Vand, kunde jeg her uden Vanskelighed sidde, staa, ligge eller
svømme« 4. — Lynch (1848) fortæller: »en Hest, som blev ført ud i Bugten (paa
Nordsiden af Tungen), kunde vanskelig holde sig lige, men vilde falde overende. To
friske Hønseæg fløde med Vs af sit Omfang over Vandet; de vilde have sunket i Vand
fra Middelhavet eller Atlanterhavet« 5. — Forfatteren (1863) har gjort følgende Erfa
ring: vi badede os ved Holmen, hvor det er meget langgrundt Da Vandet naaede
Brystet, kunde jeg ikke holde mig lige, men løftedes og faldt overende. Det var ikke
let at svømme paa Mayen, da jeg ikke kunde bruge Benene, som løftedes over Vandet.
Des lettere var det at svømme paa Ryggen; jeg flød næsten med halve Kroppen over
Vandet og vilde følgelig gjerne rulle over. — Beduinerne — som vi havde med til
1 Reland 242. 2De russiske Saltsøer ere nøie undersøgte ogsaa i kemisk Henseende. De fleste
8 Jos. Krig 4. 8. 4. 4 Rob. Pal. 2, 444. 8 Lynch, Narr. 344.
lægges i det, ikke opløser sig.
indeholde en større Mængde Salte, end det Døde Hav, og Vandet er følgelig tungere.
Den Røde Sø paa Krim indeholder 37.22 pCt. Salte;
de øvrige Saltsøer, blandt hvilke Elton kan nævnes, indeholde fra 24 til 28 —
Naar en vis Mængde destilleret Vand veier 10»®,
saa veier samme Mængde fra det Døde Hav 12,28 -
og fra den R#de Sø I3>3 1 "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
