Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 § 10. SOER.
fundet Skjældyr af lavere Slags i den. I den naturhistoriske Samling i Paris findes en
Koral, Stylophora pistillata, som de I’Escalopier 1837 bragte hjem fra Søen. En
Koral af det Slags skal kunne leve i saadant Vand. Uheldigvis har Finderen ikke
opgivet, hvor i Søen han fandt den, og det holdes ikke for raadeligt at drage nogen
Slutning af et eneste Exemplar. — 1849 bragte Lepsius 18 Skjældyr, 11 af Slægten
Polygaster, 2 af Polythalamiæ og 5 af Phytolithariæ, i Mudder og Vand til Berlin.
Ehrenberg havde opdaget dem i Mudder, taget et godt Stykke ude i Søen, V 2 geogr.
M. Sydvest for Jordan. Samme Slags Skjældyr findes i Jordan, som de maaske ere
komne ned fra 1 . — Lynch fortæller, at, da han en Nat stirrede udover Søen, havde
Bølgerne et fosforagtigt Skum 2 . Det har vel været Virkning af Søens Svovlstofife, og
ikke af Morild, hvilken sidste fremkommer ved dyrisk Liv. — Et stærkere Bevis for,
at der findes Liv i Søen, er det oftere gjentagne Syn af Ænder, som dukke.
En flere Gange gjentagen Paastand, at Fugle, som ville fly ve over Søen, falde døde
ned i den, er bare Hjernespind. Lynch fandt vistnok under sine Krydsninger to døde
Fugle paa Søen; men saadant kan hænde paa enhver større Sø.
Forskjellige Slags Fugle, saasom Vildduer, Nattergale, Agerhøns, Hjerper, Krager,
Vildænder 3 , holde til oppe i Fjeldene og i Krattet nede ved Stranden og sees oftere
at flyve over Søen, ja det hænder, at Vildænder svømme omkring, snadre og dukke,
saa at det er en Lyst. At Fugle ikke oftere sees at svømme og dukke, er en ligefrem
Følge af Søens Mangel paa Liv; der er Lidet eller Intet at dukke efter. — Vildsvin
holde til nede ved Stranden, Gazeller og Stengjeder høiere oppe, og det sværmer paa
sine Steder med Insekter.
Søens Omgivelser have en egen Virkning paa de Dyr, som holde til deromkring.
»Alle Fugle«, fortæller Lynch, »og de fleste Insekter og andre Dyr, vi saa, havde den
samme blaagraa Farve, som Fjeldene, der omgive Søen« 4 .
13) Jordbeg. I ældre Tid flød oftere en saadan Mængde Jordbeg om paa Søen,
at den fik Navn af Asfaltites eller Jordbegsøen. — Josefus fortæller, at den paa flere
Steder kaster fra sig store Stykker sort Lim eller Bcg, der ligne Oxer uden Hoved
og flyde omkring 6 . — Diodorus fortæller, at Jordbeg undertiden blev kastet op i saa
dan Mængde, at det dækkede tre Plethra eller en Flade, 300 Fod lang og ligesaa bred,
og saa ud som en 0. — Jordbeg fra det Døde Hav blev holdt for bedre end andet
Jordbeg 6 . — Den arabiske Jordbeskriver Dimiski (f 1327) skriver: »i denne Sø findes
et Slags Ler, som kaldes Jordbeg; det stiger op fra Bunden og kastes i Stykker saa
store som en Baad, hvilke man giver det tekniske Navn »Kjør«, imod Stranden, alt
efter Vindens Retning mod Øst eller Vest« 7 . — I nyere Tider sankes jævnlig mindre
1 Smiths Dictionary 3, 1188 d. 2 Lynch Narr. 280. s Vi saa et Par nydelige Fugle flyve op fra
Krattet omkring 600 Fod fra Nordenden af Søen; vi kjendte dem ikke; de lignede Vildduer. * Lynch
Narr. 291. 5 Jos. Krig 4. 8. 4. 6 Diodorus Siculus 2, 48. Plin. Hist. Nat. 7, 65. Tacit Hist. 5, a.
7 Dimiski Syrien og Palæstina. Oversat og udgivet af Mehren. Kjøbenh. 1862 S. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
