Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DODE HAV. JORDBEG. FÆRDSEL PAA SOEN. 101
::•
Stykker op ved Stranden; men større Stykker sees sjelden og rimeligvis kun efter
Jordskjælv. Da kunne hele Flager drive om paa Søen. Dette var Tilfældet 1834 og
end mere efter det voldsomme Jordskjælv Nytaarsdag 1837, efter hvilket Tiberias og
Safed med flere Byer endnu bære sørgelige Mærker. Da flød, som den Sjeik, Robin
son 1838 havde til Fører, fortalte, en 0 eller Hus af Jordbeg om paa Søen, lidt nor
denfor Sodoms Saltbjerg. De nærmest boende Arabere vare ikke sene med at svømme
derud og hugge Stykker deraf med Øxer og bringe dem iland i Sække. En Stamme,
som kom for at tåge Del i Fangsten, fandt allerede 60 Personer i Arbeide. Beget
blev læsset paa Kameler og sendt omkring til Salg og bragt ud til omkring 12,000 Kr.
— Ofte hænder saadant # ikke; ialfald fortalte Sjeiken til Robinson, at han kun i de to
Aar havde mærket Jordbeg i større Mængde paa Søen, og heller ikke havde han hørt
derom af sine Fædre. — Araberne paa den vestre Strand tro, at Jordbeget kommer
fra Klipperne paa den østre Strand. Søens Strande ere nu nøie undersøgte, og det er
vist, at Jordbeget ikke kan komme fra dem. De Gamles Mening, at Søen »kaster
Jordbeget op«, er saaledes stadfæstet. Siddims Dal havde været fuld af Jordbeg
gruber 1 ; den laa i den sydlige Del af Søen, og dernede var det, at Flagene viste sig
1834 og 1837.
14) Færdsel paa Søen. Tre blomstrende Byer laa fra gammel Tid omkring
Søen, Zoar i Sydøst ikke langt fra Stranden, Engedi midtveis paa Vestsiden Kgeved
Stranden, og Jeriko I.VI geogr. M. fra den nordre Strand. — Desuden laa fra gammel
Tid de mindre Byer Gilgal og Bet-Hogla mellem Jeriko og Søen, og paa Kristi Tid
laa Smaabyerne Abila, Julias og Bezemot østenfor Jordan, ikke langt fra dens Mun
ding 2 . — Endelig laa i den ældre Tid Ir-Hammelak rimeligvis ved Sydenden, i Salt
dalen 3 , og paa Kristi Tid laa Bjergfæstningen Masada paa Vestsiden af Søen ligeover
for Tungen 4 . Adkomsten fra Søen til de to sidste var imidleAid yderst møisommelig.
Landværts var Forbindelsen mellem Byerne ved Søens Strande meget tungvint,
og det synes næsten utænkeligt, at der ikke søværts skulde have været en livlig
Forbindelse mellem dem. Imidlertid har man kun følgende sparsomme, tildels uklare
Efterretninger om Færdsel paa Søen i ældre Tid. 2 Krøn. 20, 1. 2 læse vi: »Moabs
Børn og Ammons Børn og med dem andre Folk, som boede langt borte, kom mod
Josafat til Krig. Og man kom og gav Josafat det tilkjende og sagde: »der kommer
en stor Flok imod dig fra hin Side (Salt-) Havet, og.se, de ere i Engedi«. Her næv
nes intet om Fartøier, og Fienden kan have gaaet rundt den søndre Ende af Søen. —
Josefus oversætter Stedet saa: »Moabiterne og Ammoniterne sloge Leir i Engedi, efter
at »have gaaet« over Søen« 5 . De maa efter denne Oversa&ttelse have sat over i Baade
eller paa Flaader, hvis ikke Vandstanden i det Aar skulde have været saa lav, at de
kunde vade over fra Tungen. — Krig 4. 8 . 4 fortæller Josefus, at, naar Baadfolkene
«lijtefc
1 I Mos. 14, 10. 2 Jos. Krig 4. 7. 6. 3 Se Jordans Dalføre §8.3. 3. 4 Se Masada 88.2. is
5 Jos. Hist. 9. 1. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
