Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 10. Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 § 10. SOER.
ved Søen har seet giftige Onne, som laves til Lægemiddel, og leverer en Tegning af
et saadant Dyr. — Han var en Mand, som ikke blindt hen troede, hvad der »i hans
eget Land« fortaltes om den sælsomme Sø. Han skriver saaledes, at »han hverken
ved egen Undersøgelse eller ved Efterspørgsel har kunnet opdage mindste Spor af de
ødelagte Stæder eller af Saltstøtten efter Lots Hustru«.
Des mere godtroende er en Adelsmand fra Schlesien, von Troilo, som 1666—69
reiste i Østerlandene. Han skriver Følgende: »jeg kan ligne det Døde Hav med Ind
gangen til Helvede; thi det ser altid mørkt ud, og en fæl Røg og Damp stiger altid
op derfrå, hvilket jeg seiv daglig har kunnet se fra Betlehem. Det kaldes det Døde
Hav, fordi intet Levende kan trives i det, og jeg har seiv erfaret, at, naar en Fisk
kommer ud i det fra Jordan, dør den strax. Der fiyver heller ingen Fugl over det
formedelst den fæle, stinkende Damp. I en Mils Vidde rundt omkring er ingen Sand,
men bare Aske. Man kan se, et Stenkast fra Land, ude i Vandet, et Stykke af So
domas Mur, næsten 15 Favne langt, hvilket er ganske sort og forbrændt; vi brækkede
nogle Stene af den; saasnart de bleve lagte i Ilden eller holdte over et Lys, straalede
de som gloende Kul og gave fra sig en meget hæslig Stank 1 . Der staar ogsaa nogle
Æbletrær, hvis Frugter se deilige og røde ud; men, naar man bryder dem itu, ere
de fulde af Aske«.
Har von Troilo lignet det Døde Hav med Helvede, saa synes Saulcy (1853), %- e
-som for Modsætningens Skyld, at have Lyst til at gjøre det til en paradisisk Sø.
»Fra Toppen af Bjerget (ved Kedrons Munding), hvorfra vi nys vare stegne ned«,
skriver han, »havde det sælsomme Hav, som Skribenter tillægge det mørkeste Ud
seende, vist sig som en blank, skinnende Sø, der sagte rullede sine blaa Bølger mod
Gruset paa Stranden. — Skulde vi faa Vished for, at der, som saa ofte forsikret, ikke
findes Liv ved dets Strande? Langtfra; vi fik tvertimod Bevis paa det Modsatte
ihænde, saasnart vi havde naaet Stranden: en Flok Ænder fløi op foran os, slog ned
i Søen over et Bøsseskud fra snaddrede og dukkede, saa det var en Lyst. Ved
hvert Skridt, vi gjorde, opdagede vi vakre Insekter, og Kraaker fløi og skrege i de
uhyre Fjeldskar, som ludede mod Søen. — Hvor ere da de giftige Dunster, der bringe
hver den, der ikke flyr -for dem, Døden? Hvor andetsteds end i Digternes Skrifter,
der udmale, hvad de aldrig have seet? Vi havde ikke været fem Minuter ved det Døde
Havs Strand, førend næsten alt, hvad der har været fortalt om det, stod for os som
Eventyr. Vi kunde derfor reise ial Tryghed; thi, er der noget at frygte for, saa er
det ganske vist ikke Virkningen af giftige Dunster fra den mest storartede og vakreste
Sø, som findes paa Jorden« 2 .
Den sindige Robinson giver Søen kun halv Opreisning for tidligere Domme. Han
skriver saaledes: »hvad man ser rundt om det Døde Hav, er af den Art, som man
1 Han har taget en Flage Jordbeg for et Stykke af Sodomas Mur. Naar Jordbeg kommer Ilden nær,
brænder det og lugter ilde. 2 Saulcy Voyage 1, iss. 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
