Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 11. Kilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN-SKMES. AIN-DUK. ELISAS KILDE. AIN-HAILA. 121
»
<k m
-r
Krit, nu Kelt). Den eneste Kilde, som svarer til denne Opgift, ligger ved den alfare
Vei i det øde Skar mellem Jerusalem og Jeriko, en Fjerdingvei østenfor Betania.
— Skjønt den ligger i et Dalføre, falde Solens Straaler paa den næsten hele Dagen
igjennem. – Araberne kalde den Ain el-Hod; blandt Pilegrime og Reisende er den
kjendt under Navn af Apostelkilden efter et Sagn om, at Apostlene ved sin jævnlige
Gang gjennem Dalføret forfriskede sig ved dens Vand, eller at Jesus der pleiede at
hvile med dem. Sagnet er ikke ældre end Begyndelsen af det 15de Aarh. Kilden
vises. ogsaa som Stedet, hvor den barmhjertige Samaritan fandt den Reisende, som
blev overfalden af Røvere. En liden, forfalden Kan, lige ved Kilden, blev efter al
Rimelighed bygget i 16de Aarh. af Sultan Selim 1.
8. Ain-Duk, paa Nordsiden af Kvarantana, er en Samling af to større og en
Mængde mindre Kilder, som have sit naturlige Udløb i Jordan gjennnem Bækken
Nevaime; men Vandet fra den høieste og største Kilde blev fordum gjennem Render
ledet langs Kvarantanas Fod og drev nogle Sukkermøller, af hvilke Levninger endnu
ere at se; derfrå blev Vandet i forskjellige Retninger ledet ind paa Jerikos Slette, som
skyldte denne Vandledning og Bækken Kelt sin store Frugtbarhed. — Ved denne Kilde
laa fordum den lille Fæstning Dok, som er omtalt 1 Makk. 16, 15. (Se Johannes
Hyrkan under Jerusalem Nr. 11). — Kilden er ikke omtalt i Bibelen.
9. Elisas Kilde, nu Ain es-Sultan. En god Fjerdingvei fra det nuværende
Jeriko og omtrent ligesaa langt fra Foden af Kvarantana vælder en Kilde ud i en
Kum, som er omgiven med forfaldne, hugne Stene. Lige ved Kilden staar et
Figentræ, som er det frodigste, Forfatteren mindes at have seet. — Kilden omtales
første Gang i Elisas Historie. Han havde fulgt Elias til den anden Side af Jordan
og seet ham fare til Himlen i et Stormveir. Da han paa Tilbageveien kom til
Jeriko, gik Profeternes Børn ham imøde, og han blev en Stund hos dem. »Og
Stadens Mænd sagde til Elisa: Stadens Beliggenhed er god, som min Herre
ser; men Vandet er ikke godt, og Landet lider af Fødsler i Utide. Da.sagde han:
henter mig en Skaal og lægger Salt i den, og de hentede en til ham. Og han gik
hen til Vandets Udspring og kastede Salt deri og sagde: saa siger Herren: jeg
har læget dette Vand; deraf skal ikke ydermere komme Død eller Fødsler i Utide.
Og Vandet blev læget indtil denne Dag efter Elisas Ord« 2. — Den Kilde, hvis Vand
Elisa saaledes lægede, kan ikke være nogen anden end den rige Kilde, som senere blev
kaldt Elisas Kilde; thi det er den eneste, som findes i Nærheden af det gamle Jeriko.
Vandet har vel før været brakt og varmt som i fiere Kilder i el-Gor; nu er det fersk
og ret kjøligt. — Araberne kalde den, uvist hvorfor, Ain es-Sultan eller Sultanens
Kilde. Ain-Duk yder mere Vand end Ain es-Sultan.
10. Ain-Hai la. Omtrent midtveis mellem Jeriko og Jordan i Retningen af
1 Tobler Jerus. 2, 400. 2 2 Kong. 2, 19—as.
Vogt: Det Hellige Land. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
