Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 12. Brønde. Cisterner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAKOBS BRØND. BRØNDEN VED HUJ. 131
Vi vare ved Brønden 21de April 1863. Vi kom fra Syd. Just som vi skulde
bøie mod Vest, om Garisim, for at komme ind i Sikems Dal, havde vi Jakobs Brønd
paa høire Haand. Vi stege af Hestene og gik de faa Skridt fra Veien til Brønden.
Over Brønden hvælvede sig en forfalden, hvid Runding. Lyset faldt kun ind gjennem
Indgangen, og en Sten dækkede en Del af Brøndens Aabning, saa at man maatte lude
sig stærkt forover for at se ned i Brønden. Den er ganske rund og gaar ned i alde
les ret Linie. Jeg kunde tydelig se Vandet og troede at se det røre sig; var det sidste
ikke et Sandsebedrag, vidnede det om »levende Vand«.
Det forlyder, at Brønden med omliggende Grund nys er kjøbt af den russiske Kirke.
4. Brønden ved Huj. Palæstina eier flere Brønde, som ere endnu dybere end
Jakobs Brønd. Den dybeste er Brønden ved Huj, en Landsby mellem Gåsa og Eleu
teropolis; Dybden er henimod 200 Fod. Den skal være fra gammel Tid.
Af de dybere Brønde bliver Vandet draget op ved Vinder eller andre Indret
ninger, som drives åf Menneskehaand eller ved Oxer, Asener og Kameler. — Brønden
udenfor Karan, ved hvilken Elieser lod sine Kameler lægge sig ned ved Aftentide,
kan ikke have været blandt de dybe; der var ingen Vinde med tilhørende Toug og
Bøtte; tfii »Rebekka havde sin Krukke paa sin Axel. Og hun tømte sin Krukke i
Vandtruget og løb atter hen til Brønden for at øse, og hun øste til alle hans Kameler« *.
— At øse Vand for den Veifarende og hans Dyr er endnu en Tjeneste, der villig
ydes som Gjæstfrihed. — Vandtruge staa ved de Brønde, hvor Kvæget vandes. De
ere af Sten, sjelden af Træ; ofte nyttes gamle Sarkofager eller Ligkister af Sten til
dette Brug. — Over Brønden lagdes en Sten; naar Brønden var fælles Eiendom og
nyttedes af flere Hyrder, maatte Stenen ikke væltes af, førend alle Hjordene vare sam
lede. Den Fremmede kunde tåge sig større Frihed. »Jakob saa en Brønd paa Marken,
og der laa tre Hjorde Smaakvæg ved den; thi af den vandede man Hjordene, og
Stenen over Brøndens Aabning var stor. Og did samledes alle Hjordene, og man
væltede Stenen fra Brøndens Aabning og vandede Smaakvæget, og man lagde igjen
Stenen over Brøndens Aabning paa dens Sted. Jakob sagde: mine Brødrel hvorfra
ere I? Og de svarede: fra Karan ere vi. Og han sagde: kjende I Laban, Nakors
Søn? Og de svarede: vi kjende ham, og se, der kommer hans Datter Rakel med
Smaakvæget. Og han sagde: det er endnu høit paa Dagen; det er ikke Tid, at
Kvæget samles; vander Smaalcvæget og gaar og vogter det. Men de svarede: det
kunne vi ikke, førend alle Hjordene samles, og man vælter Stenen fra Brøndens Aab
ning; da vande vi Smaakvæget. Medens han endnu talede med dem, kom Rakel med
1 I MOS. 24, 15. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
